Vil du smage Andreas´ fundne trøfler?

Herthadalen, trøffel, trøfler, største trøffel, trøffelret, madfotografi, Lejre, Restaurant Herthadalen, Marie Louise Munkegaard, Photographer, Copenhagen, Denmark

 

Onsdag den 19. august og torsdag den 20. august byder vi på en helt særlig smagsoplevelse – danske sommertrøfler.

Vores kokkeelev Andreas har fundet kæmpe sommertrøfler i Borup, og vi har fået lov til at købe det sjældne fund og byder selvfølgelig på en speciel trøffelmenu

Det hele startede med et opkald fra svigerforældrene. De undrede sig over nogle underlige, svampelignende gevækster i deres baghave få minutters kørsel fra Andreas’ hjem. Andreas genkendte hurtigt knoldene som trøfler, og nu er et dusin af trøflerne til en samlet vægt af 1.3 kilo gravet op af jorden, hvor den største vejer 210 gram.

Der er registreret 21 trøffelfund i Danmark de seneste 100 år, og de færreste af dem så store, som det Andreas har gjort i Borup.

Spisetrøflerne der vokser i Danmark er såkaldte sommertrøfler, og er en herlig spise, derfor har vi lavet en speciel trøffelmenu ud af dem.

* Sprøde snacks v/ ankomst *

1. Servering – Sommertorsk
* Pocheret torsk / blomkål / brombær / syre & blomster / sommertrøfler *
Serveres m/ rustikt landbrød og økologisk kærnemælkssmør

2. Servering – Tournedos ”Rossini”
* Oksemørbrad / andelever / toast / revet sommertrøfler *
Serveres med nye danske kartofler, syrlig grøn salat og “sows”

3. Servering – Hvid chokolade
* Hvid chokolade / røde & mørke bær / knas / trøfler *

Menu kr. 500,-

NB! Husk at book bord, da der kun er begrænset pladser/trøfler…