Vi søger en glad overtjener

Herthadalen, Lejre, Selskabslokaler, Restaurant, Økologisk, Lokale råvarer, Marie Louise Munkegaard

Herthadalen er en idyllisk restaurant beliggende i Sjællands første Nationalpark – Skjoldungelandet i Lejre kommune. Vi er en del af Ledreborg Gods og har derfor mulighed for selskaber fra 15 til 500 gæster. Restauranten er åben hver fredag aften med fast sæson-inspireret menu, samt i højtiderne – se mere under fanen “restaurant”.

De sidste 4 år har Herthadalen udviklet sig endnu mere i retning af bæredygtighed, økologi og brug af råvarer fra urtehaven, skoven og lokalområdet. Det er vores fremtid!

Vi er slet ikke i mål endnu – en dynamisk virksomhed kræver konstant udvikling, men vi er på vej med fuld fart. Der kommer flere og flere selskaber/møder/konferencer til og vi arbejder på at udvide restaurantens åbningstider. Der er med andre ord; virkelig godt gang i den!

Derfor har vi brug for en overtjener som kan give en tiltrængt hånd og som:

– Har et verdensklasse overblik.

– Kan være selvkørende på selskaber og guide det øvrige personale.

– Kan assistere med oplæring af de timeansatte tjenere.

– Er en “knokler” som arbejder sammen med holdet.

– Kan arbejde weekend og aften, og hvor det ellers kræves.

– Er situationsbevidst, empatisk og har høje sociale kompetencer i forhold til både gæsterne og sine medarbejdere.

– Har højt humør og tager ansvar i forhold til at opretholde et positivt arbejdsmiljø.

Herthadalen tilbyder:

– En visionær, ambitiøs arbejdsplads med stor vækst og gode idéer.

– Et tæt samarbejde med restaurantchefen på tjenergangen, samt medindflydelse på den daglige drift.

– Fleksible arbejdstider med god forståelse for privatlivet.

– Et stærkt team af glade og arbejdsomme kollegaer.

– Fuldtidsarbejde med start 01/04/2017. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset frem til d. 31/12/2017, men kan forlænges for den rigtige medarbejder.

 

Er du den overtjener vi leder efter? Så send dit CV og ansøgning til restaurant@herthadalen.dk att: Casper