LEDIGE STILLINGER/

Flere skovrødder til holdet/

Hvad er mad uden historiefortælling? Hvad er historier uden service, smil og kærlig genkendelse af gæster? Hvad er en god gæsteoplevelse uden motiverede, tilfredse, opmærksomme og smilende personale? Og hvad er personalet uden god oplæring, muligheder for at vokse, godt sammenhold og anerkendende ledelse og personalegoder?

Herthadalen er en visionær restaurant med primært fokus på selskaber hele året rundt, og med udgangspunkt i alt hvad der er lokalt og godt. Restauranten ligger som en del af Ledreborg Gods midt ude i skoven med ramsløgsmarker så langt øjet rækker, og i cykelafstand fra Lejre St. med tog direkte til Kbh.

Vi startede i 2013, og har brugt de sidste 10 år på at udvikle os i retning af lokale råvarer, bæredygtighed & økologi. Vi bruger råvarer fra producenter i lokalområdet, vores egen store urtehave, skoven og ikke mindst grønt fra vores egen grøntsagsmark vi etablerede i foråret 2019. Vi har stadig mange ambitioner, og derfor har vi brug for endnu flere gode hænder til holdet.

ARBEJDSPLADS I SKOVEN

På Herthadalen tilbyder vi en kreativ arbejdsplads midt i Nationalpark Skjoldungelandet med masser af plads til at få fingrene i jorden, højt til loftet og stor indflydelse på driften. Både ledelsen og flere af vores øvrige medarbejdere har været med i flere år nu. Det gør vi har et rigtig sundt og sjovt arbejdsmiljø for alle, hvilket gæsterne også bemærker.

Som medarbejder er man garanteret en arbejdsstation midt ude i skoven (kun 30 min fra Kbh.) med udkig til sø & egen store urtehave – 5 min. kørsel til vores egen store økologiske grøntsagsmark (og nå ja – highfives og en kold soda til fyraften, hvis man ønsker det). Vi gør meget ud af det sociale aspekt og starter derfor teamet op lidt før sæsonen for alvor går i gang, så alle i restauranten kan komme ind i tingene.

Vil du ud til en uddybende snak på et af de nedenstående jobstillinger dig? Så giver vi gerne en kop kaffe.Send en kort mail til HR-Ansvarlig Stefan Hedegaard på hr@herthadalen.dk med dit CV og så snakkes vi ved.

Kok

Som kok på Herthadalen vil du blive en del af det faste hold i køkkenet. Her er det vigtigt at du kan lide at have højt tempo på arbejdsdagen og fungerer godt socialt. Løbende vil der være mulighed for at mærke og dufte til spæde råvarer, som netop er trukket op af jorden fra vores egen grøntsagsmark.

Konkret søger vi kokke som er mødestabile, har gå-på mod, og som kan involvere sig i alle opgaverne i køkkenet. Vi vil forvente at du tilgår dine arbejdsopgaver med højt engagement, og et stort smil samt kunne lede og fordele opgaver. Derudover er det afgørende at du har en forkærlighed for gode råvarer, da vi ligger midt i skoven og benytter os af sæsonens grønt og vildt.

HVEM ER DU?

  • Har erfaring med både a la carte og selskaber.
  • Er klar på weekend arbejde, da vi primært lever af selskaber.
  • Ønsker at fremme lokale og sæsonbaserede råvarer og heraf implementere det i alt fra dagsmøder til bryllupper og store virksomhedsevents.
  • Bidrager med gå-på-mod, positiv attitude og forstår vigtigheden af fællesskabet mellem alle afdelinger og mennesker i restauranten.
  • Har bil – Elektronisk Løbehjul eller syvmilestøvler (Da vi ligger et stykke ude i skoven, kræver det at man selv kan komme frem og tilbage – evt. via Lejre St. som ligger 3,5km. væk)

PRAKTISK INFO

  • Lønsats sættes efter kvalifikation.
  • 37 timers arbejdsuge.
  • Fri hver anden weekend.