Fotograf: Storybook Studio
Bryllup i skoven
Bryllup/
Først og fremmest et stort tillykke med det kommende bryllup! Og dernæst velkommen til Herthadalen & Ledreborg. Vi glæder os på jeres vegne, og er glade for, at I overvejer at afholde jeres bryllupsfest på Sjælland hos os. Her finder I forslag og gode råd til, hvordan jeres bryllupsfest kan se ud i Herthadalen eller på Ledreborg Slot.
I skoven er vores motto ”Mennesker og måltider”, og vi ynder at give vores gæster en idyllisk oplevelse med indbydende mad. Herthadalen & Ledreborg ligger i rolige naturomgivelser nær Roskilde, og den omkringliggende, fredelige og smukke natur gør, at man glemmer den travle hverdag. De rolige omgivelser lægger op til en bryllupsfest, hvor man kun har hinanden i centrum. Både naturen og vores bryllupslokaler nær Roskilde er særdeles velegnede til et romantisk bryllup.
Hold jeres bryllup i skoven/
På Herthadalen & Ledreborg skaber vi rammerne for bryllupper, der får lov at tage den form, der føles rigtig for jer. Nogle drømmer om en længere storslået fest – andre om en mere intim fejring midt på dagen. Her er der plads til begge dele.
Nogle vælger middag & fest, hvor dag glider over i aften og lysene tændes. Bordene dækkes enkelt, samtalerne tager form, og festen bygges gradvist op. Det er de lange øjeblikke, hvor ingen haster videre.
Andre foretrækker en bryllupsfrokost – mere uformel, mere let, men stadig med samme nærvær. En dag i dagslys med god mad, tid til taler og plads til at være sammen uden at skulle nå det hele.
Fælles for begge: Maden er lavet med respekt for sæsonen – Lokalerne holdt lyse & enkle – Samt et tilstedeværende personligt værtskab, der er til stede uden at fylde.
Fotograf: Daniel Burbulak
Fotograf: Natasja Damberg
Fotograf: Vicky Bergallo
Fotograf: Jeanne Malev
Fotograf: Daniel Burbulak
Oplev Skovkøkkenet/
Som kommende brudepar er I altid velkomne til at kigge forbi og opleve skovkøkkenet, når restauranten holder åbent på udvalgte dage. Her kan I få en fornemmelse af stemningen, maden og værtskabet – og mærke, hvordan Herthadalen føles, når huset er i gang.
Vi tilbyder ikke prøvemiddage til bryllupper, men et besøg i restauranten giver jer et godt indblik i vores tilgang til råvarer, smag og det tempo, vi arbejder i. En uformel måde at lære køkkenet og stedet at kende på, før I beslutter jer.
OPLEV SKOVEN/
RÅVARER I SÆSON/
I Herthadalens skovkøkken arbejder vi ud fra konceptet Mennesker og Måltider, hvor lokale råvarer, kvalitet og økologi er i centrum.
Vores menuer tager afsæt i sæsonen – med grønt fra Herthamarken, urter fra skoven og kød fra dyr, der har haft et godt liv. For os hænger dyrevelfærd og smag uløseligt sammen.
Et sted med holdning/
I Herthadalen træffer vi bevidste valg – især når det kommer til det, vi serverer for vores gæster. Vi bruger fx lokalt tappet postevand fra hanen frem for dyrt importeret flaskevand.
For os handler bæredygtighed ikke om symbolik, men om handling i hverdagen. Små valg, der giver mening, og som samlet set gør en forskel. Vi stræber efter at være et sted, hvor ansvar, kvalitet og omtanke går hånd i hånd – naturligt & uden løftede pegefingre.
GODT HÅNDVÆRK/
Vi værner højt om det gode håndværk. I køkkenet sylter, bager, røger og fermenterer vi selv. Vi laver maden fra bunden med respekt for råvaren og det arbejde, der ligger bag.
Vi tror på, at godt håndværk kan smages – og at det gør en forskel, når nogen har haft hænderne i det hele vejen.
LOKALE PRODUCENTER/
Det kan smages, når råvarer er dyrket af ildsjæle – passionerede mennesker, der nørder hver en detalje, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være.
Sådan nogle samarbejder vi med til dagligt. Fælles for dem er en kompromisløs tilgang til kvalitet og en stor respekt for både råvarerne, dyrene og naturen.
PERSONLIGT VÆRTSKAB/
På Herthadalen sætter vi mennesker først. Vores gæsters oplevelser er vores største fokus, og vi brænder for at skabe et sted med plads til nærvær, ro og jordforbindelse.
Ønsket er at skabe et sted, hvor mennesker og måltider mødes i fællesskab – og danne rammerne om livets store fester: fra hverdagens små øjeblikke til livets store begivenheder.
NORDISK ÆSTETIK/
Hos os er maden ikke kun til for smagen – den skal også tage sig godt ud. Vi går op i æstetik og lader os inspirere af den nordiske enkelhed.
Farverne holdes naturlige, udtrykket er rent, og vi bruger kun det, der giver mening for retten. Blomster og urter henter vi så meget som muligt fra vores egen urtehave eller i skoven omkring os.
UNIKKE LOKALER/
På Herthadalen & Ledreborg råder vi over en række unikke lokaler. Nogle lokaler inviterer til ro og fordybelse, andre til storslåede øjeblikke og fælles fejringer.
Fælles for dem alle er beliggenheden midt i skov & ro, nærværet, æstetikken og fornemmelsen af at være et sted, hvor tiden gerne må gå lidt langsommere.
Fotograf: Carolina Segre
Bryllupsfest i naturrige omgivelser/
Hold jeres store dag midt ude i skoven og oplev en dag, hvor roen og naturen kan være medskabende til en mere tilbagelænet og hyggelig fest. Herthadalen & Ledreborg ligger smukt gemt i skoven for enden af Nordeuropas længste allé og midt i rolige naturomgivelser nær Roskilde, med kun 30 minutter til København.
I skoven er der højt til loftet, plads til kreativitet og rig mulighed for at benytte naturen, I befinder jer i. Medbring f.eks. kongespillet eller petanquebanen hjemmefra og lad gæsterne hygge sig med boldspil i de grønne omgivelser.
Hos os vil I være med hele vejen – fra vi mødes til en fremvisning, til I afholder dagen med ro i maven. Skulle I have spørgsmål, ønsker en fremvisning af stedet eller bare at komme forbi til en uformel snak, må I endelig kontakte os.
Fotograf: Anthony Bogdan
Fotograf: Vicky Bergallo
Fotograf: Cilie Bagger
SKRIBLERIER FRA SKOVEN/
Oplev skoven
BOOK EN FREMVISNING/
Går I med tanker om at holde jeres næste fest, møde eller fejring i Herthadalen eller på Ledreborg Slot? Så kom forbi og oplev stedet med egne øjne.
Stemningen lader sig ikke helt forklare – det skal mærkes. Derfor skal I altid være velkomne til, at komme forbi og se det hele med egne øjne. Vi tør godt love, at I ikke vil fortryde det.
Nyhedsbrev
VEN AF SKOVEN/
Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-