Mortens Aften/

Mortens Aften er en af de efterårstraditioner, som bare smager lidt bedre i skoven. Når novembermørket sænker sig mellem træerne, tænder vi lysene i huset, skruer op for varmen og dækker bordene til en aften med alt det, efteråret kan.

Nyd en rolig aften midt i skoven, hvor køkkenet kreerer en menu med inspiration fra efteråret omkring os – og naturligvis med klassiske referencer til den traditionsrige middag.

Tag gerne en tur omkring Knapsø inden middagen. Skoven kan noget særligt på denne årstid – lidt rå, lidt stille og helt utrolig smuk.

NB! Husk at booke bord, da vi har begrænsede pladser.

MORTENS AFTEN

Til Aften d. 10. November
Fra kl. 17.30

Til Aften

Mortens Aften/

Snacks/

– Krondyr indbagt i glaseret butterdej
– Krustade m/ rygeost creme & bakskuld
– Sæsonens grøntsags tatar fra Herthamarken

FORRET/

Cremet svampe toast med friskrevet comté, syltede perleløg og purløg.
Hertil hjemmebagt brød af mel fra Østagergaard & syrnet smør.

Hovedret/

Gåsebryst, karamelliserede jordskokker m/ sauterede palmekål, urte-panko & æblepuré. Hertil ugens grønne ret fra Herthamarken & kartoffelpuré.

Dessert/

Sprød sablé m/ æblekompot, karamelliserede æbler, hvid chokolade, syltede hvide ribs og pisket cremefraiche.

PRISER/

3x Snacks & 3x Retter – Kr. 450,- pr. couv.

Psst… Har I allergener vi skal tage højde for? Vi tager hjertens gerne højde for fx vegetarer eller veganere – Men hjælp os gerne på forhånd ved at melde det ind ved booking. TAK

Herthadalen Økologimærke

Fotograf: Iryna Borisova

Fotograf: Iryna Borisova

Oplev Skoven

EFTERÅRSTUR I SKOVEN

Efterår i skoven hører til det fineste. Afslut besøget med en rolig slentretur i haven eller rundt om Knapsø. Følg stierne mellem de faldne blade og lad tempoet blive roligt – Efteråret indbyder til nærvær og fordybelse.

Efteråret i Herthadalen inviterer til at blive lidt længere. Sæt jer på en bænk, nyd udsigten og lad stilheden og årstidens stemning få lov at bundfælde sig.

På vejen tilbage er I velkomne til at kigge forbi Gårdbutikken, hvor I finder lokale råvarer og små lækkerier, som kan tages med hjem.

Nyhedsbrev

VEN AF SKOVEN/

Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-