“SMAG & STØT” KASSEN
LOKAL SMAGSKASSE FRA LEJRE
Det kan smages, når råvarer bliver dyrket af ildsjæle. Passionerede folk, som brænder så meget for at gøre det, de gør, at de nørder det til fulde, fordi de ikke kan lade være. Til dagligt samarbejder vi med en række af lokale passionerede ildsjæle, og alle har de til fælles, at have en kompromisløs tilgang til kvalitet – og ikke mindst en stor respekt for råvarerne og dyrene, de arbejder med.
På baggrund af et initiativ omkring at hjælpe vores lokale producenter – og samtidig skabe nære stunder med fokus på mennesker & måltider i en tid som er trang, har vi valgt at gå sammen med en række lokale producenter og skabe én fælles smagskasse. Til hyggelige stunder. Bring den med hjem og nyd til aften sammen med de nærmeste – Eller arranger en anderledes & lækker frokost i firmaet for kollegaerne