Skovrødderne

marts 9, 2024

Mød vores Ghaleb/

For knap 4 år siden startede der en fuldkommen fantastisk & visionær ung gut på 16 år i skoven. Hans far er vores højtelskede opvasker på 9. år, som vi holder umådelig højt af og simpelthen ikke kan undvære i en travl restaurant. Han fik lov til at hjælpe til i opvasken sammen sin far, men på eget initiativ kom han hurtigt på gulvet som runner – og han viste os et engagement uden lige.

Han ville hurtigt gerne være tjener, så han knoklede igennem for at bevise, at det ansvar kunne han godt håndtere. For 2 år siden blev Ghaleb overtjener, og han kører nu selv bryllupper, firmafester, store fødselsdage på hhv. Herthadalen & Ledreborg. Han er én af vores mange faste tjenere, som har kørt service for en masse glade gæster, når vi holder åbent i restauranten – og gør det fortsat.

Til personalefesten blev han for 2. år i træk kåret til årets overtjener af hele personalet – Og det synes vi siger alt. Han er restaurantens éner, og vi ved, at mange af Jer gæster kender Ghaleb.

Tak for din kæmpe indsats i skovkøkkenet. Vi er stolte af dig.

FLERE SKRIBLERIER FRA SKOVEN/

Nyhedsbrev

VEN AF SKOVEN/

Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-