Fotograf: Monique Maarschalk
Selskabslokaler i skoven
Selskabslokaler/
På Herthadalen & Ledreborg finder I selskabslokaler, hvor naturen sætter rammen, og stemningen får lov at opstå af sig selv. Vores selskabslokaler ligger midt i Nationalparken, tæt på skov og sø, og egner sig både til mindre fejringer og større selskaber.
På Herthadalen er vores lyse selskabslokaler alle indrettet med nordisk æstetik for øje og med plads fra 10 til 130 personer. Her har vi plads både til afholdelse af den mindre intime middag og den store spektakulære fest. Hvert selskabslokale er lyst og fleksibelt, indrettet med en nordisk ro, der giver plads til nærvær.
Som eventpartner på Ledreborg driver vi også flere af de historiske selskabslokaler på godset – herunder den imponerende Slotslade med plads til op til 400 personer. Her er der plads til større arrangementer (Min 80 personer) som ønskes afholdt i unikke & elegante rammer.
Selskabslokalerne lejes ikke ud separat (uden mad & drikke).
HOVEDHUSET/
Hovedhuset er vores største lokale i skoven, og har plads til 70-130 personer ved runde borde.
- Areal
165 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 130 pers.
- Minimum antal gæster
70 pers.
BIRKESTUEN/
Birkestuen har plads til 20-60 personer ved runde borde, og er en del af Hovedhuset.
- Areal
64 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 60 pers.
- Minimum antal gæster
20 pers.
PEJSESTUEN/
Pejsestuen har plads til 30-70 personer ved runde borde, og er en del af Hovedhuset.
- Areal
100 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 70 pers.
- Minimum antal gæster
30 pers.
ORANGERIET/
Orangeriet har plads til 20-40 personer v/runde borde. Orangeriet er et lokale, vi valgte at bygge i 2018, for at skabe et rum hvor man sidder helt ude i naturen.
- Areal
50 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 40 pers.
- Minimum antal gæster
20 pers.
FORPAGTERBOLIG/
Forpagterboligen udgøres af 2 sammenhængende lokaler, og har i det ene rum plads til 20-40 personer v/runde borde. I det tilstædende rum er der mulighed stående velkomst.
- Areal
70 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 40 pers.
- Minimum antal gæster
20 pers.
SKOVTELTET/
Skovteltet har plads til 30-70 personer ved runde borde, og er et sæsonlokale vi tilbyder fra 1. april – 1. oktober.
- Areal
126 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 70 pers.
- Minimum antal gæster
30 pers.
PAVILLONEN/
Den smukke røde cottage bygning har plads til 40-70 personer ved runde borde.
- Areal
86 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 70 pers.
- Minimum antal gæster
40 pers.
SLOTSLADEN/
I Slotsladen er der plads op til 400 personer, men ved brug de bordeaux gardiner kan lokalet gøres mere intimt og skabe et ideelt lokale til 80 – 200 personer.
- Areal
600 kvm.
- Kapacitet
Runde borde – 300 pers. (Max)
Langborde – 400 pers. (Max)
- Minimum antal gæster
80 pers.
Fotograf: Natalia Cury
ROLIGE OMGIVELSER/
Herthadalen ligger i fredelige naturomgivelser nær Roskilde, langt fra hverdagens støj. Den omkringliggende skov og det åbne landskab skaber en sjælden ro.
Omgivelserne inviterer til fordybelse, afslapning og samvær. Her får samtalerne plads til at flyde, og nærværet kan mærkes.
MIDT I SKOVEN/
Alle vores selskabslokaler er placeret midt i skovens grønne rum. Her er naturen ikke blot en kulisse, men en aktiv del af oplevelsen.
Træk vejret dybt, mærk stilheden og lad omgivelserne sætte tempoet. Skoven skaber en uformel og stemningsfuld atmosfære. Perfekt til selskaber, hvor autenticitet og nærvær er i fokus.
UNIKKE RAMMER/
På Herthadalen folder lokalerne sig ud i flere stemninger – hver har de sit eget udtryk. Fra det hyggelige skovtelt, hvor naturen næsten er med ved bordet, til Orangeriets lyse nærvær og Pavillonens mere intime rammer. I Hovedhuset samles historien, mens uderummene binder det hele sammen.
Her vælger I ikke bare et lokale – men den stemning, der passer bedst til jeres anledning.
LYSE LOKALER/
Vores lyse selskabslokaler er skabt i samspil med omgivelserne og det naturlige lys. Store vinduer åbner rummet mod skoven og landskabet og skaber en let og rolig stemning.
Materialer og indretning er holdt enkle og ærlige, så rammen føles varm og afslappet.
NORDISK ÆSTETIK/
Hos Herthadalen er æstetikken enkel, ærlig og forankret i nordiske traditioner. Naturlige materialer, afdæmpede farver og nøje udvalgte detaljer skaber en rolig helhed. Indretningen er sanselig uden at være prætentiøs.
Alt er tænkt som en diskret ramme om selskabet. Et udtryk, der giver plads til mennesker, stemninger og øjeblikke.
VI BRINGER NATUREN IND/
Naturen er en helt naturlig del af den måde, vi tænker Herthadalen på. Vi nyder selv at gå og tage den med indenfor og lade årstiderne sætte deres præg på rummene.
I foråret klipper vi spirende grene og sætter dem i vand, i den tidlige sommer fylder bøgegrene rummene, og om vinteren pynter vi vindueskarmene med kogler og fasanfjer.
Fotograf: Natalia Cury
STORT UDENDØRS OMRÅDE/
Udendørs åbner Herthadalen sig med god plads til både bevægelse og stille øjeblikke. Den store gynge ved træet er blevet et naturligt samlingspunkt, hvor både børn og voksne gerne giver sig tid.
På plænen i haven er der også rum til en omgang boldspil, vikingespil eller andre uformelle aktiviteter.
PLADS TIL NÆRVÆR/
Hos Herthadalen er der højt til loftet – både fysisk og mentalt. De åbne rammer giver plads til nærvær, samtaler og store øjeblikke. Naturen omkring jer bidrager til en afslappet stemning.
Her kan I trække vejret dybt og være til stede. Et sted, hvor arrangementet får lov at udfolde sig i sit eget tempo.
UDENDØRS VELKOMST/
Vi holder meget af at byde velkommen udendørs, når vejret tillader det. Et glas i hånden, god tid og udsigt til naturen giver en blød start på selskabet.
Samtalerne begynder af sig selv, og stemningen får lov at falde på plads, inden dagen eller aftenen folder sig ud. Dejligt uformelt og afslappet.
UFORMEL BÅLHYGGE/
Til hvert selskabslokale hører egen terrasse, som kan benyttes i løbet af dagen eller aftenen. Vi tænder altid op for fakler & bål, så der opstår varme & ro omkring lokalet, og man får lyst til at blive hængende lidt længere.
I er altid velkomne til at tage marshmallows med og samles omkring ilden.
Oplev skoven
BOOK EN FREMVISNING/
Går I med tanker om at holde jeres næste fest, møde eller fejring i Herthadalen eller på Ledreborg Slot? Så kom forbi og oplev stedet med egne øjne.
Stemningen lader sig ikke helt forklare – det skal mærkes. Derfor skal I altid være velkomne til, at komme forbi og se det hele med egne øjne. Vi tør godt love, at I ikke vil fortryde det.
Nyhedsbrev
VEN AF SKOVEN/
Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-