Samarbejdspartnere

Vores Anbefalinger/

På Herthadalen tror vi på, at de bedste oplevelser skabes i samspillet mellem mennesker. Derfor har vi gennem årene opbygget nære relationer til en række samarbejdspartnere, som deler vores tilgang til kvalitet, nærvær og godt håndværk.

Det er mennesker, vi kender – og som kender stedet. Lokale og udvalgte leverandører, der forstår stemningen, tempoet og respekten for omgivelserne her i skoven. Fra overnatning og transport til blomster, musik, kager og små detaljer, der gør helheden helstøbt. Samarbejdspartnere, der arbejder selvstændigt, tager ansvar for deres del af dagen – og som vi ved, skaber tryghed og kvalitet for jer som gæster.

Overnatning

Comwell/

Vi tilbyder (endnu) ikke overnatning på Herthadalen, hvorfor vores faste anbefaling er Comwell Roskilde – beliggende ca. 20 minutters kørsel herfra – med gode værelser, rolig atmosfære og nem logistik (Og fordelagtigt rabataftale!)

Transport

Anchersen/

Alt buskørsel i alle størrelser. Pålidelige & god service + meget pæne sorte busser.

Transport

Veterankørsel/

Veterankørsel v/ Henrik Petersen til de store mærkedage. Den lokale bilentusiast. Kan hente og bringe som I ønsker.

Blomster & dekorationer

A table story/

Et nytænkende blomsterværksted. Uhyre dygtige. Stor sans for æstetik & kreative nye (blomster)udtryk.

Fotograf

Munkegaard/

Vores egen husfotograf, Marie Louise Munkegaard. Uhyre æstetisk fotograf med stor forkærlighed for det naturlige udtryk.

Bordkort & grafisk

Ink saloon/

Designstudio med mere end 10 års erfaring af diverse tryk. Personlige bordkort, bordplaner, invitationer, skilte m.m. Herthadalens gæster får 10% rabat.

Bryllups- & Festkager

Cake Creations/

Den lokale konditor Kirsten, som har hjertet med i alt hvad hun laver & bager. Utrolig dygtig & kagerne smager himmelsk.

Cocktails

Flyt bar/

Cocktailløsninger af høj kvalitet & bartendere med erfaring & stil. Overvejende danske & økologiske produkter.

Borgerlig Vielse

Borgelig Vielse/

Ønsker I en borgerlig vielse via Lejre Kommune, skal I bestille tid ved henvendelse i Borgerservice. Læs mere via deres hjemmeside.

NB! Opdatering pr. 16.04.2026 – Grundet kommunalvalget vides det ikke på nuværende tidspunkt hvem I kommunen der kan håndtere vielser. Hør evt. jeres egen kommune om de kan lave borgerlige vielser ude af huset. 

Freelance præst

Præst Annette B/

Freelance præst, ceremonileder, åndelig vejleder – Mulighederne er mange og mest af alt personlige.

Musik - DJ

DJ rasmus Roed/

Den lokale DJ i Roskilde, som kender dansegulvene herude bedre end de fleste andre.

Musik - sangerinde

Karen kousgaard/

Med guitaren som sin faste følgesvend skaber Karen Kousgaard et helt særligt rum med sin musik. Meget dygtig & super sød.

Musik - Jukebox & karoke

DK party service/

Dansemusik for enhver smag, der med garanti giver ømme fødder dagen efter.

Kunstner

Lot winther/

Gæsteportrætter – luksuriøs & underholdende oplevelse for gæsterne, samtidig med, at det ender i unikke værker.

Nyhedsbrev

VEN AF SKOVEN/

Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-