Oplev nationalparken
Gruppeudflugter/
Herthadalen har eksisteret siden 1788 og er et historisk selskabssted beliggende midt i unik natur tæt på København med kun 30 minutter til centrum og 15 minutter til Roskilde. Roskilde er porten til Nationalpark Skjoldungernes Land, og er en levende fortælling om Danmarkshistorien fra Vikingetiden til i dag. Nationalparken indeholder en række historiske attraktioner af stor værdi, og Herthadalen ligger placeret i centrum af det historiske landskab.
Herthadalen og Ledreborg tager imod udflugter og skovture hele året. Vi har årelang erfaring i planlægning af frokostselskaber for firmaer, foreninger, kommuner og busselskaber m.m. Så tag foreningen eller familien med ud i Sjællands første Nationalpark – Skjoldungernes Land – til en hyggelig udflugt eller skovtur.
Gruppeudflugt
Oplev nationalparken/
Der er mange muligheder for aktiviteter i Nationalparken hele året rundt, og vi har flere historiske perler inden for rækkevide. Herthadalen er omringet af fredet skov og unikt dyreliv og rummer en stor mængde af dansk kulturarv.
På Herthadalen samarbejder vi med bl.a. Ledreborg Slot og Sagnlandet Lejre om rundvisninger – så lad os endelig vide, hvis I har behov for et uforpligtende tilbud på en historisk rundvisning hos en af Nationalparkens lokale fyrtårne.
Vi anbefaler alle besøgende at tage en tur rundt i omgivelserne. Vi garanterer: I vil ikke fortryde det.
Frokost/
Eksempel på sæsonbaseret frokostmenu med råvarer fra lokale producenter.
Arrangementet er af 3 timers varighed (Mandag-Torsdag) i skoven – Typisk i tidsrummet kl. 12.00 – 15.00 (Andet kan arrangeres). Hvis vejret tillader det, serveres kaffen m/kage udendørs på terrassen med udsigt over Knapsø.
Forret/
Pocheret makrel serveret m/ sommersalat fra Marken & syltede stikkelsbær. Hertil hjemmebagt brød på mel fra Østagergaard & syrnet smør.
Hovedret/
Vælg mellem: Frilandskylling fra Dyssegaarden / Dansk Duroc Gris / Grillet hvid radise (V). Grillet hjertesalat fra Marken vendt i urtecreme. Bagte skalotteløg, syltede ribs & krydderurter fra egen have. Hertil serveres kartofler m/ urter & en grøn ret fra Marken på bordene.
Efter middagen/
Økologisk kaffe & the.
Kage eller kringle på buffet.
priser/
Kr. 350,- pr. couv. (Inkl. moms)
Minimim 30 pers. (Mandag – Torsdag)
Prisen er inkl. lokaleleje, opdækning m/hvide duge, lys & årstidens naturblomster.
Drikkevarer bestilles efter ønske & afregnes efter forbrug.
Chauffører & turistguider spiser uden beregning.
Andre drikkevarer bestilles efter ønske & afregnes efter forbrug (Se Tilvalg)
Vi aftaler på forhånd om der ønskes tilbud om alkohol til frokosten.
RÅVARER I SÆSON/
I Herthadalens skovkøkken arbejder vi ud fra konceptet Mennesker og Måltider, hvor lokale råvarer, kvalitet og økologi er i centrum.
Vores menuer tager afsæt i sæsonen – med grønt fra Herthamarken, urter fra skoven og kød fra dyr, der har haft et godt liv. For os hænger dyrevelfærd og smag uløseligt sammen.
Et sted med holdning/
I Herthadalen træffer vi bevidste valg – især når det kommer til det, vi serverer for vores gæster. Vi bruger fx lokalt tappet postevand fra hanen frem for dyrt importeret flaskevand.
For os handler bæredygtighed ikke om symbolik, men om handling i hverdagen. Små valg, der giver mening, og som samlet set gør en forskel. Vi stræber efter at være et sted, hvor ansvar, kvalitet og omtanke går hånd i hånd – naturligt & uden løftede pegefingre.
GODT HÅNDVÆRK/
Vi værner højt om det gode håndværk. I køkkenet sylter, bager, røger og fermenterer vi selv. Vi laver maden fra bunden med respekt for råvaren og det arbejde, der ligger bag.
Vi tror på, at godt håndværk kan smages – og at det gør en forskel, når nogen har haft hænderne i det hele vejen.
LOKALE PRODUCENTER/
Det kan smages, når råvarer er dyrket af ildsjæle – passionerede mennesker, der nørder hver en detalje, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være.
Sådan nogle samarbejder vi med til dagligt. Fælles for dem er en kompromisløs tilgang til kvalitet og en stor respekt for både råvarerne, dyrene og naturen.
NORDISK ÆSTETIK/
Hos os er maden ikke kun til for smagen – den skal også tage sig godt ud. Vi går op i æstetik og lader os inspirere af den nordiske enkelhed.
Farverne holdes naturlige, udtrykket er rent, og vi bruger kun det, der giver mening for retten. Blomster og urter henter vi så meget som muligt fra vores egen urtehave eller i skoven omkring os.
AKTIVITETER/
Ledreborg rundvisning/
Fortælinger om Ledreborgs historie, udvikling og nuværende situation. Oplev kirken, de smukke gods sale, det gamle køkken i kælderen og fangehullet.
– Indgang / Gratis
– Tourguide Slottet / + 2.350,- (Pr. 20′ gæst.)
– Tourguiden Slotsparken / + Kr. 1.650,- (Pr. 20′ gæst).
Læs mere via Ledreborg.dk
SAGNLANDET RUNDVISNING/
Oplev det Sagnomspundne Sagnland. Historisk tur gennem Danmarkhistoriens ældste tider fra stenalder til jernalder.
– Indgang / + Kr. 175,- pr. person (Heraf 33% rabat).
– Rundvisning m/ tourguide i Oldtiden / + 1.600,- (Pr. 25′ gæst.)
– Rundvisning m/ tourguide i Kongehallen / + Kr. 2.850,- (Pr. 30′ gæst).
Nyhedsbrev
VEN AF SKOVEN/
Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-