Skovrødderne

april 9, 2024

DEN HISTORISKE ALLÈ/

Hver morgen på vej på arbejde kører vi gennem et stykke levende historie. Ledreborg Allé begynder helt inde fra Roskilde og strækker sig som et grønt bånd gennem landskabet. Nogen kan måske genkende den fra Tour De France i 2022. Den næsten seks kilometer lange allé er plantet med omkring 2.000 lindetræer og regnes som Nordeuropas længste. De ældste træer – tættest på slottet – er op mod 300 år gamle.

Ved Ledreborg Slot skifter alléen og bliver til Slangealléen, som med sine smukke, bløde kurver fortsætter ud mod os og ender hos vores kære naboer i Sagnlandet. Det er fascinerende at tænke på, hvordan hestevogne i gamle dage trillede ad samme vej – på vej til pinsefester i Herthadalen, sejlture på Knapsø og dans i dansepavillonen.

FLERE SKRIBLERIER FRA SKOVEN/

Nyhedsbrev

VEN AF SKOVEN/

Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-