Den magiske skovtipi. Skovteltet har plads til 30-70 personer ved runde borde, og er et sæsonlokale vi tilbyder fra 1. april – 1. oktober. Skovteltet ligger smukt placeret i udkanten af skovbrynet og i sammenhæng med vores store græsplæne. Den magiske tipi er et lokale, som kombinerer det rå outdoor element med en klar luksuriøs finesse – og inviterer ind til en helt særlig atmosfære. En mindeværdig en af slagsen.
I området omkring skovteltet har vi indrettet med en tilhørende hyggelig bålplads – samt en ekstra lille tipi, hvoraf der kan nydes velkomstdrink under overdække ved ankomst eller drikke kaffen efter middagen.
Skovteltet lejes ikke ud separat (uden mad & drikke).
Skovteltet ligger i skovbrynet – omgivet af høje træer & skovbund. Her er naturen ikke bare en kulisse, men en meget stor del af oplevelsen.
Skovteltet balancerer det enkle og det stemningsfulde. Med levende lys, langborde og personlige detaljer kan rummet formes, så det både føles afslappet og særligt på én gang.
Skovteltet giver følelsen af at være ude – midt i skoven – men uden at gå på kompromis med komforten. Teltet er udstyret med varmekilde samt fleksible sidelukninger, så lokalet kan fungere bedst muligt – uanset vejret.
Når mørket falder på, kommer lyskæderne virkelig til sin ret, og teltet ændrer karakter. Stemningen bliver magisk og uformel, musikken får lov at fylde, og aftenen kan strække sig langt ud i natten.
Oplev skoven
Går I med tanker om at holde jeres næste fest, møde eller fejring i Herthadalen eller på Ledreborg Slot? Så kom forbi og oplev stedet med egne øjne.
Stemningen lader sig ikke helt forklare – det skal mærkes. Derfor skal I altid være velkomne til, at komme forbi og se det hele med egne øjne. Vi tør godt love, at I ikke vil fortryde det.
Herthadalen byder på flere forskellige rammer – fra intime stuer til storslåede sale. Hvert sted har sit eget udtryk, særlige kvaliteter og kapacitet. Ud over Hovedhuset kan I holde fest i Orangeriet med kig til himlen eller i Skovteltet, hvor naturen trækkes helt tæt på.
Skal I samle mange gæster, eller ønsker I en mere slotspræget stemning, har vi også adgang til de store sale på Ledreborg Slot.
Nyhedsbrev
Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-