Det stråtækte hovedhus. Hovedhuset er vores største lokale i skoven, og har plads til 70 – 130 personer ved runde borde. Hovedhuset rummer Pejsestuen og Birkestuen, og bliver delt op i de respektive lokaler ved selskaber under 70 personer. Hovedhuset har egen stor terrasse med udsigt over Knapsø, hvor det er oplagt at nyde en velkomstdrink eller kaffen efter middagen.
Med stærk relation til naturen som omgiver os, har vi valgt en gennemgående nordisk æstetik i Hovedhuset, som kommer til udtryk gennem velvalgte kontraster og materialer i rummet. Et stort & lyst selskabslokale hvoraf den omkringliggende natur nemt kan inddrages & nydes ved blot at åbne dørene – og træde et skridt ud på lokalets egen terrasse.
Hovedhuset lejes ikke ud separat (uden mad & drikke).
Stråtag, hvidkalket facade, sprossede vinduer og kig til trækronerne omkring. Hovedhuset emmer af nostalgi og forener landlig idyl med en ro, der hviler på mange års historie.
Her ankommer gæsterne ad grusvej, med skoven som kulisse og gårdspladsen som første velkomst. Stemningen er rolig & nærværende.
Hovedhuset består af to stuer, der hænger naturligt sammen – med lyse vægge, store vinduespartier og udsigt til skoven udenfor.
Lokalet har en enkelhed, der står stærkt alene, men kan samtidig også fungere som et hvidt lærred, hvor I nemt kan tilføje jeres egne små præg & detaljer.
Til Hovedhuset hører en stor terrasse med udsigt til Knapsø og de omkringliggende trækroner.
Terrassen er jeres under hele arrangementet – et roligt uderum til velkomstbobler, pauser i solen eller sene timer under åben himmel.
Hovedhuset er indrettet med lyse toner og nordisk minimalisme.
Som en del af udtrykket bringer vi elementer ind fra skoven omkring os – fasanfjer, grene og tørrede blomster – og lader dem sætte et stille præg på rummet, i naturlig forlængelse af skoven udenfor.
Oplev skoven
Går I med tanker om at holde jeres næste fest, møde eller fejring i Herthadalen eller på Ledreborg Slot? Så kom forbi og oplev stedet med egne øjne.
Stemningen lader sig ikke helt forklare – det skal mærkes. Derfor skal I altid være velkomne til, at komme forbi og se det hele med egne øjne. Vi tør godt love, at I ikke vil fortryde det.
Herthadalen byder på flere forskellige rammer – fra intime stuer til storslåede sale. Hvert sted har sit eget udtryk, særlige kvaliteter og kapacitet. Ud over Hovedhuset kan I holde fest i Orangeriet med kig til himlen eller i Skovteltet, hvor naturen trækkes helt tæt på.
Skal I samle mange gæster, eller ønsker I en mere slotspræget stemning, har vi også adgang til de store sale på Ledreborg Slot.
Nyhedsbrev
Psst… Bliv ven af skoven. Tilmeld vores månedlige nyhedsbrev. Hver måned trækker vi lod iblandt “Skovkøkkenets Venner” om en betalt middag i skoven for 2 personer. Gavekortet har en værdi á kr. 1.000,-